Så er der DM i Skills 2017

Skills 2017 afholdes torsdag den 26. januar i Gigantium i Ålborg.

Følgende tre regionsvindere er fundet:

  • Jeppe Bangshøj Hermann, Tech College, VMR Ltd.
  • Mark Guldbech Malykke, NEXT A.K.S., Finmekanik A/S
  • René Kling Hansen, Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Valmont SM A/S

Jeppe, Mark og René

Jeppe er fra Ålborg, Mark fra København, og René fra Odense. De er meget dygtige og var alle tre med sidste år, så de ved hvad det går ud på, og der skulle være rigtig gode muligheder for et højt niveau også i år.

Industriteknikerkonkurrencen gennemføres på stand nr. 1101 hvor der opstilles 2 CNC-maskiner, én til fræsning og én til drejning, udlånt af Yamazaki Mazak Danmark A/S.

CIMCO er til stede og leverer som sædvanlig MASTERCAM support.